Tove kofoed Center for indre respons

Det siger kursisterne

 
 
Udtalelserne herunder er givet af kursisterne på Hold 1 - efter ca. ½ års undervisning:
 
 

 

Trine Helt Veje:
 
Jeg er så super glad for, at jeg valgte at starte på Clairvoyancevejlederskolen. Da jeg påbegyndte uddannelsen, tog en udvikling af min bevidsthed sin begyndelse. Jeg er i dag i stand til at forholde mig i stigende grad til de udfordringer og hændelser, livet giver mig, i forhold til mig selv. Det betyder med andre ord, at istedet for at give 'de andre', livet, Gud eller mig selv skylden for det, der føles svært, tungt, uløseligt eller på anden vis påvirker mig negativt, kan jeg nu mærke efter i mig selv og finde frem til, hvad det gør ved mig, hvorfor jeg reagerer sådan, og hvad der derefter føles rigtigt for mig at gøre. Fx at spørge de andre, om min oplevelse af det skete var lig deres intension. 
 
Det er så dejligt at komme på CVS. Stemningen er altid kærlig, hjertelig og med accept og forståelse for, at vi er lige uanset hvilke svære livstemaer, vi har med os. Vi har alle noget, der er utrolig svært for os at håndtere. På CVS kan vi rummes, som vi er. Og vi får muligheden for at lære at rumme os selv, at udvikle os og blive langt mere bevidste om, hvem vi er. Og det giver større rummelighed overfor andre, så vi bliver nogle hamrende gode clairvoyante rådgivere!
 
Stemningen er skøn, skæg og hjertelig. Udfordringerne er store og spændende. Lisbeth og Tove er SÅ professionelle OG dejligt menneskelige. Maden er fortræffelig, og beliggenheden er i top. Jeg er blevet AFHÆNGIG!  
 
 
Anni Yde:
  
Ønsker du at gøre noget godt for dig selv, så vælg CVS.
 
Her er selvudvikling, som virkelig rykker. De første 8 måneder er du på hver eneste uge/hele tiden, og selvom det trækker-tænder-ud, er det alle prøvelserne værd! Du kommer virkelig dybt. 
 
Du er altid i gode hænder hos de kompetente og kærlige lærere, som forstår dig, og forstår at lede dig i den rigtige retning.
 
Mine varmeste anbefalinger !!!
Anni Yde (58 års erfaring udi mange retninger)